Motorola Milestone-bug – hvad gør Motorola?

Tuesday, 5. January 2010

Som jeg nævnte i min forrige post om den nye Motorola Milestone/Droid Android-mobil har den et problem med kameraet, der betyder at den så godt som aldrig fokuserer ordentligt.

I USA har Verizon’s Droid-fon fået pushet Android 2.0.1-opdateringen, der løser dette og et par andre problemer. Den europæiske udgave, Milestone, er derimod ikke blevet opdateret – hvad der har medført en meget ophedet debat i diverse fora, blandt andet Motorola Owners’ Forum.

Det diskuteres naturligvis heftigt om det er rimeligt at man køber en mobil til knap 4000 med et kamera, der ikke virker ordentligt, og så kører der en parallel diskussion om Motorola’s håndtering af sagen. I forummet er det Motorola’s Matt mod rosset, og der bliver uddelt øretæver til højre og venstre (omend Matt selv holder den gode tone).

Nå, pointen her er, at tonen i forummet bliver meget skinger til tider – nogle er parat til at sælge deres Milestone og aldrig købe Motorola igen, andre maner til besindighed og mener at Motorola nok gør deres bedste. Der er dog så vidt jeg har set endnu ikke nogen der har kaldt andre for en nazist (endnu), og da debatten foreløbig har kørt over 18 sider er det muligvis en rekord…

Det, som dog fik mig til tasterne nu, var denne post på en af forummets sidste sider. Den er meget lang, men tjener dels som glimrende opsummering, dels som en ret skarp analyse af hvordan Motorola og alle andre firmaer BURDE håndtere den slags sager.

Forfatteren, der kalder sig Moof, siger blandt andet:

  • At no point has Motorola placed an FAQ on their Milestone site saying that there are problems with the camera
  • At no point has Motorola issued a press release on their website talking about the camera problem on the Milestone
  • In fact, at no point has Motorola issued any information, even on these forums, officially confirming that there’s a Camera Bug, what to do about it, how exactly it manifests itself, or anything else.
  • At no point has Motorola issued an apology to its users for a perfectly understandable error, or explained any measures it may have put in place to make sure this sort of thing doesn’t happen again.
  • Og heri ligger en stor del af problemet – og lektien:

    Det er sgu okay, hvis produkter – hardware eller software – har problemer. De er efterhånden hyperkomplekse og bliver pressest frem mod tidlige deadlines uden ordentlig test, etc, etc.

    Men indrøm for pokker, at der er problemer! Tal med Jeres kunder og brugere om det! Udnyt dem som ressource! Kort sagt: vær åbne og gå i dialog.

    Det kan sgudda ikke være så svært?

    10 leveregler i en uforudsigelig verden

    Sunday, 1. February 2009

    Fucking TDC-bastardmøgører “#¤%&/!=”¤&)”(%&(/!%!

    Wednesday, 10. October 2007

    Pakketransport revisited – æblerne falder kun på bestemte tidspunkter…

    Thursday, 9. August 2007

    Ingen adgang til Pandora uden for USA

    Friday, 4. May 2007

    Vrooom! – bilernes X Prize

    Monday, 2. April 2007

    Pakkelevering, afsnit 53 (cirka).

    Thursday, 8. March 2007

    Er det MIG, der er noget i vejen med…

    Wednesday, 7. February 2007

    Anders på randen af et nervøst sammenbrud…

    Monday, 5. February 2007

    Pakkehelvede, del 2

    Wednesday, 31. January 2007