Non-shopping cyklus: Begær & begrav
Thursday, 9. November 2006
Observation (kald det selvindsigt, hvis du absolut vil): Jeg er det, som fagkundskaben utvivlsomt en dag vil kalde repressiv gadgetofil. Jeg bliver med jævne mellemrum absolut VILD med en eller anden gadget (ny mobil, spillemaskine, hovedtelefoner, whatever), som jeg bare MÅ have. I en uge går jeg omkring og tænker, stirrer henført på lækre produktbilleder på nettet, surfer hæmningsløst efter anmeldelser og omtaler, og besøger butikker, hvor jeg står og sveder foran hvad det nu er, der er hot den uge.
Hvis jeg var ægte gadgetoman, så ville jeg selvfølgelig shoppe til jeg tynget faldt om i en sky af printplader, skærme og anden elektronik – men jeg er desværre både begrænset af pengemangel og en…skal vi sige…calvinistisk opdragelse: man skal holde på pengene, gøre sig fortjent til sine belønninger, og kun købe de ting man virkelig har brug for…
Så derfor følger min non-shopping cyklus et fast mønster: begær, research, og så langsom erkendelse af, at jeg nok ikke køber dimsen alligevel (og der kommer sikkert også noget der er bedre imorgen…der er altid en eller anden detalje ved dimserne, der ikke er liiiiige i øjet…).
For tiden er det forresten PDA-telefoner, der er i fokus…
Søgemaskine til gadget-reviews: Retrevo
jens poder Says:
ud over den oplagte fornærmelse mod alle calvinister så må jeg sige at dette indlæg afspejler mit eget problematiske forhold til nye gadgets.
efter en nys overstået tur til san fransisco må jeg erkende at shopping muklen ikke er hvad den har været.
79 dollars tog de for den nye ipod shuffle i den store apple store i stanford. og købte jeg så en? næ nej.
måske er det den gamle mekanisme med at blive klog af skade.
jenspoder
tveskov Says:
Det lyder som en beskrivelse af mig dét der… Jeg tror Nettet er en god regulerende faktor hvor man som du skriver først ser dimsen, helt vildt gerne vil have den og derefter læser man så nogle halvlunkne anmeldelser og ser en masse billeder og så går gadget-cravingen som regel i sin selv igen. Heldigvis.
monobit.dk » Blog Archive » Shopping-cyklus, del 2 Says:
[...] Faste besøgende vil huske min posting om hvordan jeg ofte efter en heftig fascinations-periode alligevel ender med ikke at købe en eller anden gadget jeg har været vild med… Læs mere her. [...]